Kategori: Rejser

Dagens projekt var at komme ud af New York og få fat i vores udlejningsbil. 

Das Rejselighter havde ikke bestemt sig for, hvordan vi skulle komme til Newark lufthavnen, hvor vi skulle hente bilen. Men da vi stod der på gaden med alt vores bagage, var der ingen tvivl; Taxa. Pigerne synes det var så filmagtigt at skulle praje en yellow cab på gaden i New York, så de var glade. Normalt er hvervanden bil en taxa, men her var der pludselig ikke en eneste, og når der endelig var, var den optaget. På grund af noget paradevæsen ang. det kvindelige fodboldlandshold, der vist har gjort sig heldigt bemærket, stod trafikken næsten stille. 

Vores held var at en ældre mand hellere ville gå en vente, så han steg ud og vi steg ind. Sød chauffør der mindede os om Dann med 2 n’er, bare med mørkere hud. Han brugte ikke GPS men ringede til en ven når han var i tvivl. Han snoede sig uden om paraden, gennem tunneler over broer og satte os af lige ud for Hertz biludlejningen i Newark. Han gav os sit telefon nummer så vi kunne ringe, når vi skal til lufthavnen på vej hjem. 

Stort tak til Neger-Dann. Og ikke så meget tak til Hertz-Irene. Hun var så sur og uflexibel og smilede ikke en eneste gang i den halve time det tog at få udleveret bilen. Vi har problemer med vores Visa kort. Banken har den regel at man kun må hæve 20.000 i udenlandks valuta indenfor 30 dage. Runes kort har betalt hotellet m.m. den 25. Så hans kort er tomt. Mit kort er stadig fyldt, men duer kun når terminalen er online. Rigmors kort er spærret fordi hun har købt en dyr ting og Odas kort er et Mastercard og duer ikke alle steder.. 

Så det virkelig sjovt og giver en masse besvær. Hos Hertz var problemet at bilen er betalt med Runes kort , som jo er tomt og derfor ikke kan betale depositum, og for at bruge mit kort, skal jeg stå som chauffør (hvilket ALDRIG vil kunne gå med Rune som co-driver). Så derfor måtte vi betale 100 dollars extra for at få os begge på policen. Endelig kom vi afsted. 

Bilen er stor og grim og koboltblå, men da Rune havde lært ikke at bruge venstre ben til bremsen og sætte bilen i det rigtig gear, gik det faktisk meget godt. Altså ikke med at finde vej, for vi kører også uden GPS. Så det tog os en halv time bare at fide ud af Newark. 

Da vi havde kørt en times tid af motorvejen sydpå, blev damerne sultne og vi måtte lige en tour i Target og lave creditkortscenen ved kassen. Her duede ingen kort og vi måtte lade vores ting – og mad stå i kassen. Heldigvis kom Rune og var god til ATM sprog og fik tømt en automat for 400 dollars. 

Damerne var glade men endnu mere sultne. Lidt derfra fandt vi et ikke halvdødt men 3/4 dødt center, hvor vi fik bland selv salater og var til meget underholdning da vi hverken ville have drikkevarer eller dressing. Madmutter lavede de største øjne og måtte kalde på sønnerne og vise dem de mærkelige fremmed,e der ville spise deres salat: WHIT NO DRESSING !!!!! 

Vores mål var Philadelpia, men uden vejspasser kan man skyde langt forbi uden at opdage det. Så vi fik os en tour gemmen forstaderne inden vi ramte målet. Men nu bor vi på Hilton (det lyder flottere end det er) har fået dejlig thaimad til aften, aircon og køleskab larmer og nogen kan ikke sove. Så der er ro på og alt er næsten som det plejer.

I morgen kører vi videre imod Washington efter vi har oplevet noget mere af Philly.

De kærligeste hilsner fra Moar.

Idag var så dagen hvor vi skulle cykle i central parken, men først skulle vi have noget at spise. Rune havde købt skyr og brombær i vores lokale økologiske døgn deli, så han blev på hotellet mens vi piger lige ville gå ned til nærmeste bager. Men bagerne både i Chinatown og Little Italy, sælger kun kager……. Så vi måtte helt op på grænsen til SoHo, hvor vi fandt den lækreste – og dyre cafe. Vi var så længe væk at selv Rune blev træt af at vente på værelset. Vi mødte han nede i hotellets indgang, hvor han var på vej ud og lede efter os.
 

 
Vi skulle som sagt cykle, men jeg var lige ved at gå kold på projektet inden start. Synes ikke rejselighter havde forberedt sig ordentligt, ingen tog beslutninger, vores kreditkort virker ikke i hæveautomaterne og det er stadig meget meget varmt. Efter langt tids traven blandt mange mennesker, fandt vi endelig den cykeludlejning vi var mest trygge ved. Vi fik lejet cykler og kom afsted – Oda og jeg på tandem, fordi hun ikke var tryg ved at skulle cykle i trafikken.

At cykle i central parken var dog lidt skuffende. Der er en fast rute, rundt langs kanten, i en retning at køre på. Så der var ikke meget at se, når man var der på den måde. Vi fandt en smutvej til Hudson River og der var lidt bedre og køligere dernede. På vejen tilbage kom vi lige forbi Apple’s flagskibs butik på fifth avenue. Selve butikken ligger under jorden og indgangen er en stor glasterning med et æble i.

Ret flot og fyldt med kinesere der står i kø for at komme ind. Så skulle vi bare tilbage til cykel udlejningen. Men min lunte var kort, havde ikke fået andet end vand siden morgenmaden for 5/6 timer siden. Men efter en cola og en crossant gik det hele meget bedre.
Oda er den der har regnet det hele ud. Hun har lister over de ting hun gerne vil, kan finde vej og har altid noget lige i nærheden hun gerne vil, og så har hun observeret at hver gang vi er i kvarterer med mange mennesker, bliver vi på skift sure og irritable.

Dagens restaurant på listen viste sig at ligge 10 min. gang fra vores hotel, men der var alt optaget så vi fandt en super lækker bland selv salatbar lige ved siden af. Check selv http://sweetgreen.com.

 

Og efter en lille opvej gemmen Chinatown – som faktist er ret stor, lavede jeg klassikeren på hotellet. Skal bare liiiiiige ligge i 5 min. på sengen. Vågnede først flere timer efter, hvor de andre havde underholdt sig med karbade med sæbe bomber og alt muligt andet.

De kærligste hilsner fra Moar

I dag var det så Runes tour til at være rejseleder. Efter morgenmaden gik vi langt og varmt gemmen byen for at finde en Metro der passende kunne køre os til New York Highlines. Som er resterne af en gammel tog højbane – altså uden tog, som har stået ubrugt siden en gang i 80’erne. Den er blevet lavet om til gangsti med grønt i siderne.

 

 

Og indimellem installationer af forskellige kunstnere. Bla. Olafur Eliasson fra Danmark der havde lavet en “vær med til at bygge flere skyskrabere” af kun hvide LEGO klodser og en der hed “Min mor drikker pepsi” som var en masse sodavands dåser støbt i beton.
På vej derud mødte vi den sødeste gamle mand, der bare gik rundt med sin cykel og anbefalede steder til turisterne. Han mente bestemt vi skulle se Chelsea marked, som egentlig er et shopping center men meget fint sat op, arrangeret og indplanteret i bygningerne fra det gamle kødmarked.

 

Det har været mega varmt i dag. Og du kender jo reglerne “de fede må svede og de svage må dø”. Men vi sveder med anstand og deler vifter og klude med isterninger, som vi stjæler på burgerbarerne. Men Rune kæmper. Han har brandsår fra bjørneklo med hjemmefra på begge underarme og må gå med langærmet, men han piver ikke.

Efter touren på highline var det tid til frokost. Idag blev det mexicansk på Chipotle Mexican Grill….. Rigmors nye bedste madven – TacoBell er ude i kulden.

På de fleste spise og kaffe steder er der internet, så under frokosten fandt Oda ud af at vi kun var et par blokke fra Moods. Som er en KÆMPE stofbutik i 4 etager på 3. sal lidt nede af en gade. Men super kendt bla. Fra et TV program Rigmor ser. Hvis man ikke som os havde den præcise adresse, havde vi vidst aldrig fundet det. Indgangen ligger på 3. sal i en alm. opgang hvor der bare hænger en lille navnetavle. Elevatordrengen var dog ikke i tvivl. – alle skulle til 3. sal. Og selv om det var så stort og kendt var det helt ned på jorden deroppe.

I indgangen sad Meg og passede på folks tasker. Der var musik i højtalerne og hun kan alle sangene. Og så er der stofferne! Der er så meget at du ikke drømmer om det. Lange gange med reoler fra gulv til loft, stabler på gulvet og i 4 etager. Fuldstændig umuligt at overskue. Da Vi havde trasket det hele i gennem og købt lidt småting var Rune blevet væk. Hans taske var dog stadig hos Meg, så han kunne ikke være langt væk. Vi ventede…..

Så fik Oda den smarte ide at få personalet til at kalde ham over højtalerne, og selv om den søde mand var rigtig god til at sige Larz Rune, dukkede han ikke op. Og selv om jeg fik lov at sige: “Lars Rune, det din søde kone der kalder, vi er klar til afgang” i højtaleren, dukkede han ikke op.

Nu var det halve af personalet indvolveret i hans forsvindings nummer. Oda prøvede med en sms. Jo jo, han sad skam på en café et par blokke væk og hyggede sig på toilet med netadgang. Så da han endelig kom, stod vi og personalet som en lille klappende velkomstkomite, og Rune blev for en gang skyld lidt flov.

Hvad vi andre så i mellemtiden var gået glip af var den lovede regnbyge, men vi glædede ud til at møde en lidt friskere by når vi kom ned. Men der blev vi skuffede, det var nærmest endnu mere varmt end før regnen. Heldigvis er der aircon i næsten alle butikker og heldigvis for Rigmor og jeg, var vi nu i Garnet distrikt. Stoffer og sytilbehør i hver anden butik. Lidt kedeligt for de to andre.

Nu var vi så ret tæt på Time Square, hvor der intet sker ud over der er mega mange mennesker.

 Så efter en tour i M&Ms shop, sammen med alle de andre turister, skyndte vi os ned i metroen og hjemad til det stille og rolige SoHo, hvor Rune lige skulle i Apple Store og hente Lille Ip’s nye flyverdragt og Oda lige skulle i endnu en makeUp butik. Så traskede vi hjem til vores lokale økologiske-døgn-deli og købte natsalaten. Så var det tid til Æ.S.S

De kærligste hilsner fra Moar.

Hej Villads 🙂

Som du jo ved var jeg herovre for 4 år siden og boede på selv samme gade som det hotel vi bor på nu ligger.

Selveste gaden er som en tidsmakine. Man kan rejse fra China (town) gennem ( Little) Italy og ender i SoHo. Meget fasinerende at kunne rejse om på den anden side af jorden på en halv time – hvis man går hurtigt. Det gjorde vi så ikke. Vi var ca. inde i hver eneste butik vi mødte på vejen. I Kina er der grønthandlere, fiskediske, isenkræmmere, apoteker og massagedamer. I Italien er der mest restauranter og i SoHo rigtig rigtig, mange tøjbutikker.

Rune skal have den helt store vente / slæbe medalje. Han har ventet så mange halve timer foran så mange tøjbutikker, uden piv. Selv var jeg ikke så tålmodig og måtte ty til strikketøjet i Apple store.

For enden af udtouren ville jeg vise pigerne en bix hvor damerne – og også mænd, sad på række i læderstole og fik ordnet hænder og fødder. Pludselig sad vi 3 piger der også og fik ordnet negle. Så Rune måtte vente igen.

På hjemvejen spiste vi aftensmaden på Italiensk. Så for os tog touren et halvt døgn – ikke en halv time.

Hjemme på hotellet lagede jeg mig lige på sengen og skulle se pigerne pakke ud ug vise frem. Men sov efter 5 min. og er først vågnet her kl 4 om natten. – så endnu en gang tak til Apple for Lille Ip, som skal underholde mig til de andre vågner.

De kærligste hilsner fra Moar

Hej Villads

Så vi endelig nået til New York City og alle burde sove, men gæt en gang hvem der ikke kan!!

Når folk siger “det tager kun 7 timer at flyve til New York, er det altså ikke helt sandt. Fra man forlader sine trygge omgivelser hjemme i Ganløse og til man kan sejne om på hotellet store – og høje seng ( hvordan den lille asiat kommer herop i mig en gåde ) – går der gerne et halvt døgn – rejsen kan godt gå hen og blive lang. Dels fordi nogens forældre allerede ved busstoppestedet udenfor gadedøren, begynder at diskutere, hvem der skulle have tjekket om der var penge på rejsekortet, som altså var tomt. Men vi blev heldigvis reddet af Rigmor der havde styr på det. – Dels fordi nogens mor allerede i metroen begynder at hyperventilere, fordi det både er meget varmt, der er rigtig mange mennesker og det er meget langt nede under jorden. Endnu en gang reddet af Rigmor, der begynde at “tale om noget helt andet” og Rune der flåede Oda’s vifte ud af hånden på hende. Dels fordi der er mange lange køer på sådan en tour.

Den første blev extra lang fordi teknikken ikke virkede ved check-in og vi måtte i slow line. Dels fordi nogens forældre bibber i sikkerhedskontrollen og dels fordi nogens yngste datter bliver udtaget til extra sikkerhedskontrol og må bag forhæng med to betjente og tjekkes for partikler af sprængstoffer. – hun er 14 år – 15 inden vi tilbage, hvad havde de tænkt sig?,

Så kommer selve flyve touren – altså de 7 timer. – med meget lidt plads til hver. Heldigvis er der både film og medbragte madpakker, og lys og aircon og tonede ruder og strikketøj og dyrt lufthavnsslik man kan underholde sig med under vejs. Men ens ben og baller er alligeveller rigtig rigtig glade når det hele er overstået. – pigerne er helt fjollede og tager billeder af gaten, kabinen, grønlands sydspids og solnedgangen og alt muligt andet.

I JFK – det lufthavnen, er der så nye køer. Først til toiletterne, så den følsomme hvor det altid er spændende om man og alle bliver lukket ind ( det gik smertefrit ) og så den laaaaaange til yellow caps. Der er en mand ansat til at holde styr på taxa – køen!! Vores chauffør var sød og først lidt mut, men Rune fik ham lidt hen af vejen til at tale, men forstod ikke meget for han var både indfødt og fra Equador – hvordan man så lige kan være det. Klokken var omkring midnat da vi endelig ankom til hotellet, der ligger midt i Chinatown, er 12 etager højt og ret nyt. Fra vores vindue på 11. etage er der udsigt til One tower. Sengene er rummelige, rummet knapt så rummeligt og Rune har allerede slukket for både køleskab og aircon, på grund af noget nattelydshysteri han kører med. Det havde jeg lykkelig glemt, men det skal vi nok få meget glæde af på touren. – Pigerne og jeg var blevet sultne, så vi måtte lige ned på hjørnet i det økologiske marked efter wraps med chips og vand og frugt og cola og chokolade.

Rune måtte bare spise sin efterhånden noget flade æggekage han havde lavet derhjemme. Og så var vi endelig i feriemood: Æ.S.S ( æde, skide, sove). – vi har fordelt opgaverne mellem os, for man skal gøre det man er bedst til! – personligt er jeg bedst til det første.

Klokken er nu 04.40 lokal tid og de andre vil sove til kl. 9!!!!! – og man må ikke strikke, for det kræver lys. Kommer pludselig i tanke om, hvordan jeg sidst vi var her sad på toilet og strikkede de første nætter. – må vel bare spille soduko til arm eller øje bliver træt.

De kærligste hilsner fra Moar

Flyveturen gik fint – dejlig oplevelse med Norwegians Dreamliner fly – WiFi i flyet virkede dog ikke – men masser underholdning på skærmen. Jeg fik set to gode film “The Imitation Game” og “Interstellar” – andre fik hæklet firkanter 😃

Godnat fra Rune.

De sidste ting er ved at være på plads inden turen går imod USA’s østkyst i 2 uger.