Krigen mod Shetterne

Krigen mod Shetterne.
Af
Villads Reher
Med hjælp af Dorte Carlslund Nielsen.
April-juni 2007.

ulv1-full

Personer:
Toby(14 år), Perle (10 år), Tanja (9 år), Thea (16 år) og Thyra (16 år).

Toby var en dreng på 14 år. Han havde mange søskende, men han var den ældste. Han havde det ikke godt. Der var krig i landet. De fremmede onde Shetter rykkede nærmere. De var så mange og deres våben så grufulde ud. ”Vi har ingen våben. Vi må skaffe nogen,” tænkte Toby. I nat skal jeg hente våben, så mine søskende må være alene, mens jeg henter dem. Jeg lægger noget mad til dem. Saltede fisk holder de meget af. Perle skal passe på de andre, mens jeg er væk. Hun er modig, kan holde sig vågen og kan passe på de andre søskende, mens jeg er væk.” ”Perle jeg må gå, jeg skal hente våben til os. Jeg har lagt lidt mad til jer. Perle, du skal passe på de små, mens jeg er væk.” ” I skal være stille i nat, for de onde Shetter må ikke finde jer. Farvel med jer.” ”Der er helt mørkt. Jeg skal vandre 6 km. Jeg tager tasken med, hvor jeg har en stor lygte, kompas, lidt mad og vand, men jeg må spare på vandet, for turen er lang. Der er meget koldt, nu er jeg på vej. Der er mange sten på vejen, jeg er bange for at falde, så jeg har fundet en pind, som jeg bruger til stok. Der er alt for mørkt for mig og her er meget uhyggeligt. Efter jeg havde gået rigtig længe, nåede jeg endelig frem til gemmestedet. Jeg sparkede bladene til side og trækassen med våben kom frem. Der ligger to geværer, dem tager jeg med hjem. Det var heldigt, det var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg må ind i skoven og se om jeg kan finde nogle flere ting, jeg kan bruge til våben. Der ligger en stor kniv, nu mangler jeg ikke flere våben, nu er der et våben til hver. Kniven vil jeg give til Perle.”
Det har været en anstrengende dag, og Toby lægger sig til ro på den hårde skovbund.

Næste dag:
”Jeg har sovet rigtig dårligt og været bange hele natten. I mørket lagde jeg ikke mærke til en masse sten på jorden, så nu er jeg øm i hele kroppen. Jeg spiser nogle af mine saltede fisk og drikker lidt vand, så er jeg klar til at gå hjem.” Toby begynder at vandre og ser nu det hele i dagslys, der er mange ørne og farlige dyr, der bider efter ham, men også mange flotte blomster. Det er meget varmt, så han må stadig spare på vandet. ”Nu er der kun 1 km til, jeg ser mine søskende igen, men jeg er meget træt og meget tørstig.” ” Hej, Perle og Tanja, nu er jeg her igen. Har I haft det godt, mens jeg har været væk?”
”Perle og Tanja, vi må hente vores venner. Perle du henter Herman og Tanja du henter Olivia, så henter jeg Lukas. De er i skoven og venter på os. Vi ved, hvor de er. Vi har aftalt at de bliver der til vi kommer. Så nu må vi hente dem.”

På vejen hen til Herman, Olivia og Lukas finder de et stykke papir liggende tæt ved stien. Det er krøllet sammen og er blevet vådt i den senere tids regn. Perle samler papiret op og folder det ud. ”Hvad er det mon? Hvad står der?” siger Tanja. ”Det er et kort over Ulvedalen.” ”Lad mig se, der er tegnet noget på det, og der står noget nederst på kortet.” ”Der står, følg de små stenhøje, og I kommer til den dybe grotte. Der er et hul, hvor der ligger en halv ulvetand.” ” Det er lige den halvdel, vi mangler for at få lavet modgiften til Shetterne, så de kan blive gode igen.” ”Men hvor er den første halvdel?” ”De onde Shetter har sikkert den anden del af ulvetanden. Hvis vi har begge dele, har vi alt til modgiften, så de onde Shetter ikke er onde mere.” ”Ulvetanden er fra den største af ulvene i bjerglandet. Da ulven blev født, var der så varmt i landet at planter og dyr havde svært ved at overleve, men den store ulv var så klog, at den overlevede ved at krybe i læ ved den store sten, hvor der sivede lidt vand ud under stenen.” ”Hvor skal vi lede efter den anden halvdel?” ”Vi starter ovre ved den store skov lige ved det gamle egetræ.” Der er mange træer lige ved det store egetræ. Det er svært at komme ind til træet. ”Vi må klatre over en masse høje træer, der ligger spredt efter en voldsom storm.” ”Det gamle egetræ er på kortet, vi skal bare læse kortet, så vil vi finde frem til Shetterne og deres gemmested til tanden.” Inde i det gamle egetræ, er der et stort hulrum, som om der er nogen, der har boet der. Eller har egetræet været brugt til en forvist Shette? ”Kom her over,” siger Tanja, ”der er ridset et billede på indersiden af egetræet. ”Det er en billedgåde. Kan vi løse den, er vi måske tættere på at finde den anden tand-halvdel.” Gåden er svær. ”Å, hvad skal vi gøre?” ”Det er et billede af egetræet her.” ”Vi kan løbe over til den store skov.”
De løb nu af sted væk fra det gamle egetræ, på vejen hen mod den store skov måtte de vade igennem en bæk. Stien førte dem også igennem et tæt krat af bregner for at slutte ved en stor lysning – nu kunne de se den store skov på den anden side – og fortsatte videre igennem græsset og ind i skoven.
” Så er vi her, hvor kortet viser en stjerne. Det må være her.” ”Har I set den store sten, den er flækket midt over. Der ligger noget nede i sprækken, en læderpose.” ”Vi kan ikke få fat i læderposen uden at skubbe stenstykkerne fra hinanden.” Der kommer en stor pige! ”Hvem er du?” ”Jeg hedder Thyra.” ”Er du en Shette?” ”Nej, Shetter er jo onde.” ” Se, vi har fundet en læderpose nede mellem stenstykkerne, men vi kan ikke få den op.” ”Tag to kæppe og tving stenstykkerne fra hinanden,” siger Thyra. ”Godt du vidste det.” ”Har du nogen med i skoven?” ”Ja, en pige jeg har mødt for et år siden nede ved den lille bæk. Hun hedder Thea og er lige så gammel som mig, 16 år.” De sætter to store stokke i mellem stenhalvdelene og får dem skubbet fra hinanden. Thea rækker hånden ned og får fat i læderposen. Lige da hun har fat i posen, knækker den ene stok og stenen falder ned over den anden. Thyra river Theas arm væk, så Thea ikke får den i klemme. Toby er spændt på, hvad der er i posen. ”Åben posen og lad os se, hvad der gemmer sig i den.” Da de åbner posen, er der meget mos i, så de bliver noget skuffede, men lige da de er ved at opgive, falder der en lille hård ting ned på jorden. Tingen er hvid, det er den anden halvdel af ulvetanden. ”Ja, nu har vi begge halvdele, så nu kan vi lave et pulver.” ”Men hvordan skal vi lave pulveret?” ”De onde Shetter må ikke opdage det, og hvordan skal vi give dem det?” ”Vi putter det i deres drik og deres ondskab vil forsvinde – og vi bliver som et samlet folk igen.” ”Vi inviterer alle de onde Shetter til en stor fest, og alle menneskene i landet skal være med. Festen skal holdes oppe på Højlandssletten, og ingen må opdage, at vi putter noget i drikken – i velkomstdrikken.” ”Menuen skal være helstegte vildsvin over bål,” siger Toby. Alle de andre synes, det er en god ide, og de går i gang med forberedelserne med det samme. Trompeterer bliver sendt ud, så alle ved, at de skal komme. Der bliver ordnet og arrangeret, musikere fra hele landet bliver tilkaldt, et trommeorkester fra nord bliver også bedt om at komme. De, der er blevet reddet fra de onde Shetters fangenskab, får til opgave at sikre, at alle Shetterne kommer op på Højlandssletten, så de får af velkomstdrikken. Der er ikke lang tid til at arrangere festen. Afholdelsen nærmere sig med hastige skridt, så alle skal hjælpe til.

Flere af festdeltagerne kommer langvejs fra på hesteryg og til fods, og de har rejst i mange dage. Nu er de endelig nået frem til festpladsen godt trætte. Det har været en lang tur for mange i landet, og nu må de hvile til festen begynder.

Sidst på eftermiddagen spiller trompetererne op, festen kan begynde. Ved store langborde sidder folk bænkede klar til maden. På signal løfter alle velkomstbægrene. Ved Shetternes borde drikker alle af deres velkomstdrik. De mærker ikke uråd, men langsomt bliver de roligere og stemningen bliver gladere. Toby begynder at kunne se virkningen af drikken. Tanja og ham sidder og snakker med en Shette ”Hvordan kunne I blive så onde?” ”Vores konge Shaton har altid været ond og han tvang os til at blive som ham!” Shetten smilede og følte sig glad igen.

Der bliver drukket og spist lige til midnat, hvor dansen begynder. Inden natten er omme bliver alle enige om at hjælpe hinanden med at gøre landet til det frodigste og lykkeligste land i verden.

ulv2-full