​ Sidste hele dag på Tenerife

Vi startede dagen med at stå tidligt op, fordi vi skulle ud af huset og spise morgenmad.

Vi havde tidligere på ugen gået forbi et sted i Los Abrigos hvor de havde et skilt hvorpå der stod at de havde “Vegan Breakfast”. Stedet havde dog kun åbent om morgenen i weekenden. Så det blev lørdagens morgenmad.
Selve stedet var meget hyggeligt, det var en lille lokal bar/restaurant.
Manden som havde stedet var en rigtigt hippie-type og han fortalte om at han havde boet i Amsterdam og at han kendte til København og Christiania.
Der var super hyggelig stemning og de lokale kom også for at få deres morgenkaffe her. Så det var fedt at opleve lidt af et lokalt spansk miljø.

Efter morgenmad skulle vi til dagens næste stop som var “Monkey Park”
Et sted som lå ved motorvejen på vej mod vores elskede strand.
Det var et park, hvor de havde krokodiller, skildpadder, marsvin, hamstere, slanger, aber, papegøjer, øgler/geggoer, små fugle og lemurer
Det var et rigtigt hyggeligt sted og meget nede på jorden, vi formået at komme lige inden prime-time. Så stedet var slet ikke turistet. I indgangen købte vi en lille pakke med diverse grønsager, som vi kunne fodre dyrene med.

Der var nemlig bure som man kunne gå i gennem, så vi kan helt tæt på både Lemurer, marsvin, skildpadder, øgler og papegøjer. Hvilket var en virkelig sjov oplevelser.
Udover de bure man kunne gå ind i havde de også en masse andre bure med diverse aber og papegøjer.
Særligt 2 forskellige abe-bure blev vi glade for.
De største bur de havde var en en masse halvstore aber som virkelig hyggede sig og nogle af dem havde små baby-aber som de bar rundt på. Så vi brugte en del tid på at kigge på de små søde aber og fandt ud af hvor “Onkel ond” stammer fra. Det skete nemlig gentagende gange at nogle at de andre aber kom hen til moderen med babyen og ville lege, pille og trække i den lille abe.
Vores andet yndlingsbur var det med gibbon-aber, de var de største aber i parken og de specielle ved dem var at de havde lange arme. De brugte armene til at svinge sig rundt omkring i buret, hvilket så meget underholdende ud.
Efter vi havde fået nok af de søde aber og de andre dyr, gik turen mod vores elskede strand Playa Fañabe.

Vi parkerede i det selvandeligt p-hus og gik så mod stranden. Lige inden vi nåede det varme sand blev vi lokket i en fælde uden vi lagde mærke til det eller havde lyst til det. På strand promenaden sad der nemlig en afrikansk kvinde med hendes voksne datter. De stod på en hjørne og ville flette hår på alle de forbi passerend turister.
Damen startede med at snakke til mig, men jeg sagde bare nej tak. Men hun ville åbenbart bare give mig en High-five, hvilket der jo ikke er noget galt med.
Så begyndte hun, at spørge hvor vi kom fra og hendes venindes mand boede åbenbart i Danmark. Så vi faldt i snak med hende og upti-vupsi så havde vi alle 3 fået lykkebringende armbånd på og så gik hun igang med at røre ved mit hår. Så før jeg havde mig om sad jeg på hende stol og hun vag ved at lave en pyntende fletning i mit hår. Hvilket tog sin tid og så ville hun jo have penge.
Sååå ja i starten var hun meget sød, men så blev det lige pludselig for meget og det var faktisk en ret ubehagelig oplevelse.
Efter fælden kom vi endelig på stranden, hvor vi blev grillet godt igennem nu var den sidste dag. Vi fik også leget i de ret så vilde bølger, hvilket vi synes var en fest. Det blev dog lidt for meget for mutti, efter hun følte hun fik oplevelse af at være i en tsunami.
Da skyerne ved aftentid kom ind over stranden pakkede vi sammen og gik mod bilen. Vi kørte hjem og fik pakket kufferterne og gået en aftentur i byen, for lige at nyde den sidste kanarisk luft.
Nu sidder vi i vente position i lufthavnen og glæder os til at se jer i Danmark, men vi glæder os IKKE til kulden.
Oda