Bournemouth i dejligt vejr

Hej Villads

Vi har i dag gået en tur i New Forest nationalparken, som er meget tør og varm i disse dage. Der går masser af køer, heste og æsler frit rundt i hele området.

Når man kører rundt herovre har de “think bike” skilte på alle motorveje – for at lokke folk til at skifte til cykel. Men det flest veje er smalle herovre og føles bare farlige for cyklister og cykelstier er stort set ikke eksisterende, så flot at igen i år tegner det til en britisk sejr i Tour de France. Jeg aner ikke hvor de tør træne henne……
På nogle store veje står der også skilte såsom “no hard shoulder for the next 200 yards” det aner vi ikke hvad betyder.

Lige nu er vi på dejlig strand i Bournemouth:

Lige her er vandet dog ikke særlig varmt – men når luften er 29 grader er det bare skønt at få en kold svaler.

Må løbe nu – vi skal ud og finde et sted at overnatte…..

KH Rune

Besøg i Midhurst

Igen en dejlig varm dag, hvor vi gentog gårsdagens badetur på West Wittering Beach.

Nå ja skulle lige først have morgenmad på vores overnatningssted The Beach House.

Derefter besøg på skønt havested West Dean nord for Chicester.

Herefter spiste vi mad på en bænk ved kirken i Midhurst

Og ja farmand fik en dejlig skotsk sommer øl med ingefær.

Folkene på pubben ved siden af fik nu også dejlig øl

Her til aften er vi kørt 100 km længere vest på – ind i county Hamshire, hvor vi bor på dette hotel.

Og længere nede ad hovedgaden i den lille by har den lokale bilforhandler kundeparkering.

Her bliver der solgt RIGTIGE biler 🙂

Godnat herfra Lyndhurst:

Hilsen fra Alex

Hej Villads

Så gik Dag 2 på vores tour. Vi startede dagen i et kæmpe havecenter. Der var selvfølgelig alt hvad der skal være sådan et sted og alt i mega udvalg, plus legeland til børnene , hand car wash til mændene, cafe til damerne og akvarie afdeling til nørderne. Desværre er man bundet af en meget lille bil – de har givet os en Skoda – og at vi skal med flyveren hjem, så vi måtte begrænse indkøbet til lidt frø og et par bøger.

Her kan du se vores Skoda Roomster…….Berlingo style design så vi føler os hjemme 🙂

Derefter gik touren til Brighton, hvor de havde en kæmpe mole. Jeg har aldrig rigtig vist hvad det der mole var for noget, men det er som en kæmpestor træbadebro. Så stor at der er plads til 2 store spillehaller, en masse mad og sovenier boder, 4-5 rutsjebaner og en masse gamle mennesker der sidder i liggestole og nyder solen. Vi prøvede kun sådan nogle spilleautomater hvor man kaste mønter i og så de skubber til hinanden. Man er helt sikker på at den næste mønt giver den store gevinst – og så sker det bare ikke. Man får totalt ludomania og får lyst til at sparke til maskinen så mønterne falder ned. – gæt hvem der selvfølgelig havde mest held – rigtig gættet Rigmor.

Så var mor igen igen blevet sulten og vi måtte på fin italiensk restaurant hvor det tog mega lang tid før maden kom, tilgengæld kom tjeneren og drejede på peberkværnen for en – vildt fjollet.

Stranden var næste punkt på programmet. Heldigvis er Rune vild med af sidde og læse kort mens vi andre spiser eller bruger penge, – og så kan han se på kortet om det ser hyggeligt ud eller hvad. Meget god evne. Det har været de store steders dag idag .Stranden var også stor. Med betalings parkering, livredder, cafe, rengøringshold og sidst på dagen kom der 4 unge mennesker fra et madsted og tilbød lune retter.

Dagens udfordring var så lige at finde et sted at sove. Rune har jo lovet os hjemmefra at det skal han nok klare, og det gjorde han også. Men vi var nok de første 8 steder før vi fandt noget vi ikke havde råd til, men hvor der var plads. Klokken var efterhånden blevet hen af 10 aften og mor var igen igen blevet sulten. Det eneste køkkenet kunne præstere så sent var fish and chips, så det måtte vi tage – også selv om jeg havde svoret hjemmefra at det skulle jeg ikke sætte tænder i.

Nu det morgen på dag 3. De andre sover stadig – hvilket du ved jeg ikke er så god til. Har allerede overstået mine 2 gange en time med Lille Ip og suduko og håber snart de andre vågner og klokken bliver så meget, så man kan få lidt morgenmad.

Kys fra Moar

Ankommet til Brighton…..

Hej Villads

Vi sov på dette hotel i nat i nærheden af lufthavnen i Crawley. Hyggeligt sted og vi sov bare så godt i nat.

Til morgen kørte vi så videre ned til kysten (Brighton) men på vejen skulle vi lige i det første havecenter….mor skal jo checke det hele ud inklusive købe frø med hjem.

I Brighton har vi været ude og på molen med tivoli og pariserhjul og alt muligt andet gøgl. Her er varmt og folk bader og hygger sig.

Vi kører videre mod vest nu…..

Sådan så det ud igår da vi gik op i flyet i Kastrup:

Og ja mor fik igen strikketøjet igennem security:

Afgang til London

Dejligt at vi først skulle afsted sidst på eftermiddagen, så var der god tid til at aflevere Villads på Geelsgaard, samt pakke rydde op osv.

Afsted med bussen fra Ganløse ved 14 tiden afsted mod lufthavnen. Denne gang fik vi prøvet den nye F-Gate – som er for discount selskaber og low budget folk som os 🙂 – indebærer man selv går op ad trappen til flyet i fri luft osv.

Når vi ankommer til Gatwick lufthavnen skal vi hente leje-bilen og ud og køre venstre kørsel med de andre skøre englændere. Første stop i aften er på et hotel i nærheden af Gatwick.

KH Rune