Hej Villads
Så vi endelig nået til New York City og alle burde sove, men gæt en gang hvem der ikke kan!!
Når folk siger “det tager kun 7 timer at flyve til New York, er det altså ikke helt sandt. Fra man forlader sine trygge omgivelser hjemme i Ganløse og til man kan sejne om på hotellet store – og høje seng ( hvordan den lille asiat kommer herop i mig en gåde ) – går der gerne et halvt døgn – rejsen kan godt gå hen og blive lang. Dels fordi nogens forældre allerede ved busstoppestedet udenfor gadedøren, begynder at diskutere, hvem der skulle have tjekket om der var penge på rejsekortet, som altså var tomt. Men vi blev heldigvis reddet af Rigmor der havde styr på det. – Dels fordi nogens mor allerede i metroen begynder at hyperventilere, fordi det både er meget varmt, der er rigtig mange mennesker og det er meget langt nede under jorden. Endnu en gang reddet af Rigmor, der begynde at “tale om noget helt andet” og Rune der flåede Oda’s vifte ud af hånden på hende. Dels fordi der er mange lange køer på sådan en tour.
Den første blev extra lang fordi teknikken ikke virkede ved check-in og vi måtte i slow line. Dels fordi nogens forældre bibber i sikkerhedskontrollen og dels fordi nogens yngste datter bliver udtaget til extra sikkerhedskontrol og må bag forhæng med to betjente og tjekkes for partikler af sprængstoffer. – hun er 14 år – 15 inden vi tilbage, hvad havde de tænkt sig?,
Så kommer selve flyve touren – altså de 7 timer. – med meget lidt plads til hver. Heldigvis er der både film og medbragte madpakker, og lys og aircon og tonede ruder og strikketøj og dyrt lufthavnsslik man kan underholde sig med under vejs. Men ens ben og baller er alligeveller rigtig rigtig glade når det hele er overstået. – pigerne er helt fjollede og tager billeder af gaten, kabinen, grønlands sydspids og solnedgangen og alt muligt andet.
I JFK – det lufthavnen, er der så nye køer. Først til toiletterne, så den følsomme hvor det altid er spændende om man og alle bliver lukket ind ( det gik smertefrit ) og så den laaaaaange til yellow caps. Der er en mand ansat til at holde styr på taxa – køen!! Vores chauffør var sød og først lidt mut, men Rune fik ham lidt hen af vejen til at tale, men forstod ikke meget for han var både indfødt og fra Equador – hvordan man så lige kan være det. Klokken var omkring midnat da vi endelig ankom til hotellet, der ligger midt i Chinatown, er 12 etager højt og ret nyt. Fra vores vindue på 11. etage er der udsigt til One tower. Sengene er rummelige, rummet knapt så rummeligt og Rune har allerede slukket for både køleskab og aircon, på grund af noget nattelydshysteri han kører med. Det havde jeg lykkelig glemt, men det skal vi nok få meget glæde af på touren. – Pigerne og jeg var blevet sultne, så vi måtte lige ned på hjørnet i det økologiske marked efter wraps med chips og vand og frugt og cola og chokolade.
Rune måtte bare spise sin efterhånden noget flade æggekage han havde lavet derhjemme. Og så var vi endelig i feriemood: Æ.S.S ( æde, skide, sove). – vi har fordelt opgaverne mellem os, for man skal gøre det man er bedst til! – personligt er jeg bedst til det første.
Klokken er nu 04.40 lokal tid og de andre vil sove til kl. 9!!!!! – og man må ikke strikke, for det kræver lys. Kommer pludselig i tanke om, hvordan jeg sidst vi var her sad på toilet og strikkede de første nætter. – må vel bare spille soduko til arm eller øje bliver træt.
De kærligste hilsner fra Moar