Rejseblog Villads til Cypern 22-29. april 2019

Villads flyver afsted med DK1102 fra Kastrup Lufthavn mandag d. 22. april 2019 kl. 18.00 til LCA lufthavn på Cypern sammen med 3 handicaphjælpere. Det er en rejse arrangeret af Spies rejser, hvor de skal bo på dette sted:

Ayia Napa (Byen)
Sunwing Sandy Bay Beach resort
Cypern

Hjemrejsen er 29. april kl. 13.30 med flyet DK1103.

Vejrudsigten ser sådan ud:

Mor & Far ønsker dig en rigtig god tur Villads!

​ Sidste hele dag på Tenerife

Vi startede dagen med at stå tidligt op, fordi vi skulle ud af huset og spise morgenmad.

Vi havde tidligere på ugen gået forbi et sted i Los Abrigos hvor de havde et skilt hvorpå der stod at de havde “Vegan Breakfast”. Stedet havde dog kun åbent om morgenen i weekenden. Så det blev lørdagens morgenmad.
Selve stedet var meget hyggeligt, det var en lille lokal bar/restaurant.
Manden som havde stedet var en rigtigt hippie-type og han fortalte om at han havde boet i Amsterdam og at han kendte til København og Christiania.
Der var super hyggelig stemning og de lokale kom også for at få deres morgenkaffe her. Så det var fedt at opleve lidt af et lokalt spansk miljø.

Efter morgenmad skulle vi til dagens næste stop som var “Monkey Park”
Et sted som lå ved motorvejen på vej mod vores elskede strand.
Det var et park, hvor de havde krokodiller, skildpadder, marsvin, hamstere, slanger, aber, papegøjer, øgler/geggoer, små fugle og lemurer
Det var et rigtigt hyggeligt sted og meget nede på jorden, vi formået at komme lige inden prime-time. Så stedet var slet ikke turistet. I indgangen købte vi en lille pakke med diverse grønsager, som vi kunne fodre dyrene med.

Der var nemlig bure som man kunne gå i gennem, så vi kan helt tæt på både Lemurer, marsvin, skildpadder, øgler og papegøjer. Hvilket var en virkelig sjov oplevelser.
Udover de bure man kunne gå ind i havde de også en masse andre bure med diverse aber og papegøjer.
Særligt 2 forskellige abe-bure blev vi glade for.
De største bur de havde var en en masse halvstore aber som virkelig hyggede sig og nogle af dem havde små baby-aber som de bar rundt på. Så vi brugte en del tid på at kigge på de små søde aber og fandt ud af hvor “Onkel ond” stammer fra. Det skete nemlig gentagende gange at nogle at de andre aber kom hen til moderen med babyen og ville lege, pille og trække i den lille abe.
Vores andet yndlingsbur var det med gibbon-aber, de var de største aber i parken og de specielle ved dem var at de havde lange arme. De brugte armene til at svinge sig rundt omkring i buret, hvilket så meget underholdende ud.
Efter vi havde fået nok af de søde aber og de andre dyr, gik turen mod vores elskede strand Playa Fañabe.

Vi parkerede i det selvandeligt p-hus og gik så mod stranden. Lige inden vi nåede det varme sand blev vi lokket i en fælde uden vi lagde mærke til det eller havde lyst til det. På strand promenaden sad der nemlig en afrikansk kvinde med hendes voksne datter. De stod på en hjørne og ville flette hår på alle de forbi passerend turister.
Damen startede med at snakke til mig, men jeg sagde bare nej tak. Men hun ville åbenbart bare give mig en High-five, hvilket der jo ikke er noget galt med.
Så begyndte hun, at spørge hvor vi kom fra og hendes venindes mand boede åbenbart i Danmark. Så vi faldt i snak med hende og upti-vupsi så havde vi alle 3 fået lykkebringende armbånd på og så gik hun igang med at røre ved mit hår. Så før jeg havde mig om sad jeg på hende stol og hun vag ved at lave en pyntende fletning i mit hår. Hvilket tog sin tid og så ville hun jo have penge.
Sååå ja i starten var hun meget sød, men så blev det lige pludselig for meget og det var faktisk en ret ubehagelig oplevelse.
Efter fælden kom vi endelig på stranden, hvor vi blev grillet godt igennem nu var den sidste dag. Vi fik også leget i de ret så vilde bølger, hvilket vi synes var en fest. Det blev dog lidt for meget for mutti, efter hun følte hun fik oplevelse af at være i en tsunami.
Da skyerne ved aftentid kom ind over stranden pakkede vi sammen og gik mod bilen. Vi kørte hjem og fik pakket kufferterne og gået en aftentur i byen, for lige at nyde den sidste kanarisk luft.
Nu sidder vi i vente position i lufthavnen og glæder os til at se jer i Danmark, men vi glæder os IKKE til kulden.
Oda

​ Vores varme tid her på Tenerife er snart slut.

Derfor ville vi bruge dagen på at suge alt den sol til os vi kunne. Både mutti og pølle er ude på at skaffe sig en seriøs tan inden vi snart er tilbage i det danske vinter vejr.

Vi startede dagen med at tage på et FLEAMARKET som er det samme som et loppemarked.
Mutti købte et par pink bukser ved stand nr. 1 og jeg faldt for et stort stykke stof i dejlige farver ved stand nr. 2
På resten af det ret store market fandt vi ikke andet vi ville investere i eller havde plads til i kufferterne.
Efter markedet var gået tyndt, kørte vi mod vores yndlingsstrand. Den er god fordi der er gode bademuligheder med vilde bølger, toiletter i nærheden, alt i restauranter, kiosker og turistbutikker, en McDonalds, en parasol vi kan låne til mig så jeg kan ligge i skyggen og stranden er i læ fra den ellers kraftige vind.
Vi hyggede og stegte på stranden i nogle timer, hvorefter vi kørte hjemad.
Da klokken ikke var så mange, fandt vi på at stoppe i vores naboby og gå en tur ved havnen. Havnen var fyldt med store og dyre skibe.
Vi endte med at spise aftensmad tidligt, og havde derfor restauranten helt for os selv. Restauranten lå lige ved havnen i et lille restaurantområde tiltænkt byens mange ressortgæster. Igen igen spiste vi indisk mad og vi havde faktisk spist på restauranten før, så vi vidste lige hvad vi skulle bestille.
Det har været en dejlig, varm og afslappende dag her på øen.

Vi håber i har det godt og hygger i snevejret.

Endnu en dejlig varm dag her på Tenerife.

Pigerne startede dagen med at gennemgå byens genbrugsbutik, faktisk den eneste vi har set her på øen. Derefter skulle vi lige tjekke et par stykker af de store forretninger oppe ved motorvejen. Ikea, TEXTILES og Panda. Ikea var bare ét stort lokale med lidt fra alle afdelinger, meget atypisk af en ikea.

TEXTILES: en mega butik for gardiner, håndklæder, stoffer og senge. Panda er en bilka-stor butik med alt fra Kina, nærmest er fysisk Wish, desværre ikke lige så velassorteret. Vi har været der før og vidste lige hvad vi gik efter.

Så kørte vi efter nogle naturlige pools, og denne gang var de naturlige og også let farlige. Man skulle kravle over skarpe klipper og alge glatte sten for at komme i det noget kolde vand. Men pigerne hyggede sig længe med bølger der rullede over kanten af bassinet.

Frokosten var som igår fra Lidl, denne gang udvidet med lækker mole og limonade. Vi er glade for supermarkedernes P-huse, der er altid plads, det er billigt eller gratis og så er bilen ikke så varm når vi kommer tilbage fra stranden. Og stranden var lige hvad vi skulle. Det var igen idag overskyet, men dejligt på stranden, så også Rigmor kunne holde til det. Klokken blev halv syv før vi kom derfra, for pigerne havde det for hyggeligt i bølgerne og jeg havde heldigvis min lydbog. Den er vi ret glade for, for strand er jo ret kedeligt i længden. Igen idag var det så lige hjem til vores indiske venner efter samosa og hjem og hygge på terrassen.
Vi har nu været her så længe at at selv jeg er ved at kunne finde vej hjem til hotellet fra motorvejen og idag sprang vi ud i at tanke bilen. Heldigvis var der personlig betjening, en luksus vi desværre ikke har i discount Danmark længere.
Nu er der aften ritualer med bad og netforbindelse, og ellers skal der bare lægges planer for i morgen inden vi går til ro.

​ Så kom vi over på den anden side af halvdelen at vores tour.

Det var også den varmeste dag ind til videre, men desværre også den dag med flest skyer, faktisk så skyet at vi slet ikke har set solen idag. Men det betyder jo ikke at man ikke kan opleve noget.

Idag var dagen hvor vi kørte hele vejen rundt om øen.
Vi startede dagen med at køre til Santa Cruz, hvor vi er scenevante både ang. Vejvisning, parkering og hvor det vi ville købe i Primark er. Men alligeveller gik der lidt ose/ shopping i os og vi blev frokost sultne inden vi kom afsted. Heldigvis er der Lidl alle vegne, så frokost bestod af vand og brød og banan.
Derfra kørte vi til Porto de la cruz, hvor øens botaniske have ligger. Stor men lidt kedelig have, men til gengæld øens nok billigeste entre. 3 euro pr. Person. Her havde de et stort banyan træ, som det vi så i U.S.A, da vi var på Rigmors konfirmationstour.

Her i byen var der også nogle “naturlige pools”, men det var endnu en turistfælde, nærmest et udendørs lalandia med dyr entré. Så vi slappede af på den sorte strand ved siden af hvor vi kiggede på dem der var i surfskole. Det sorte sand er ret specielt, ligner meste birkes, men er tungt som sand.

Næste stop på touren var et 800 år gammelt og meget stort dragetræ, som var hovedattraktionen i den lille bjergby, Icod. Derop til var der en del bjergkørsel, men det var intet at regne i forhold til touren hjem derfra.

Oda har på hele touren været co-driver og god er hun til det, godt hjulpet af google maps. Men idag måtte jeg som chauffør skære igennem og nægte at køre ualmindelig stejlt op af en lille bitte vej inde i byen. Vi var lige ved at ryge i totterne på hinanden fordi jeg ikke kunne forstå at det var den vi skulle, men det mente både Google og Oda. Men jeg turde ikke og bad dem finde en anden vej.
Det gik rigtig godt lige indtil der var omkørsel af en ca. Lige så stejl, men dog lidt bredere vej, som gik op, op, op uden pause i ca, 5min. Nok noget af det værste jeg har prøvet som bilist. Efter det gik det heldigvis ned af på store veje, så touren hjem gik snilt. Hjemme gik vi igen til vores inder-venner og hentede samosaer, som vi hyggede med på terassen.
Endnu end dejlig dag her på Tenefife, men vi håber på lidt mere sol resten af ugen.
Ps dagens parkering var risky igen igen

​ Tirsdag d. 27/03 på Tenerife

Planen for idag var at vi ville på stranden om formiddagen og så havde vi læst om et Farmers Market i vores nabo by Los Abrigos, som vi ville besøge om aftenen.

Dagen startede lidt sent ud, fordi vi kom lidt senere op end vi plejede. Da vi var klar til at komme ud af døren kørte vi lidt nord på for at finde en strand. Det fungerede ikke helt, da vi fandt ud af at der på denne kyst blæste meget mere end på den sydlige kyst. Så vi beslutte os så for at køre mere syd/vestligt på, for at finde en strand med læ.
Vi nåede dig ikke hen til stranden med det samme, fordi vi på vejen blev fanget af shopping muligheder. Vi så et sted på vejen som fangede (mest mor og Rigmors) interesse og måtte holde ind for at se på det.
Stedet hed Chinatown og var ligesom et center, men det var kun en stor butik. Og i midten var der en uoppustet hoppeborg og et cafeteria.
Vi forestillede os at stedet var ligesom Wish bare i en butik. De havde ting i alle kategorier og stort farveudvalg inden for alle varer.
Så her skulle gåes ned af alle gangene, hvilket tog sin tid. Men bare rolig vi var selektive og gik ikke amok i Kina-bras.

Efter China-town manglede jeg sol på kroppen, så vi kørte 10-15 km af motorvejen og kom til starten af byen Los Christianos.
Los Christianos er vokset sammen med de 2 næste byer på kysten og tilsammen danner de 3 byer et stort område af ressorter, restauranter, butikker og tykke blege turister.
I turist-fælden fandt vi en strand lige på det rette sted og tidspunkt, hvor vi fik et par timer eftermiddags sol og pøllerne fik badet.

Efter stranden tog vi hjem til nabo byen Los Abrigos, hvor vi skulle kigge på market og finde en restaurant at spise aftensmad på.
Da vi kom til markedet blev vi dog skuffet, for det første var det slet ikke et farmers market, men et marked med en masse små dimseting og lidt smykker. Og for det andet bestod det af 10 boder. Så det var hurtigt overstået og vi synes ikke rigtigt om muligheder for mad i byen. Så vi kørte i stedet hjem til vores egen by og gik på en ny indisk restaurant.
Der er tre indiske restauranter i vores by og 2 af dem er ligger lige ved siden af hinanden. Igår prøvede vi den første og idag prøvede vi den anden.
Vi kunne bedst lide forretten det ene sted og hovedretten det andet sted, så ingen af dem er blevet kåret som den bedste.
Rigmor tog et billede af den flotte lyserøde/lilla aftenhimmel
Billedet viser aftensolen som rammer byen

Aftenens mand som lokkede os ind på restauranten
Nu ligger vi hjemme i lejligheden med fyldte maver og trætte kroppe.
Godnat herfra Syden

​ Her kommer en lille opdatering fra Tenerife

Vi hygger os stadig og opdager nye ting hele tiden. F.eks opdagede pølle og jeg på vores aftentur til supermarkedet overfor hotellet, at vi faktisk boede i en by med gang i. Bag supermarkedet lå nemlig et hav af restauranter, turistbutikker, et torv og en kirke.

Vi følte os lidt dumme, da vi fra day one havde stemplet vores lille by som en soveby.

Igår mandag, var dagen kommet hvor vi ville se Teide, som er en vulkan og tenerifes (og faktisk hele spaniens) højeste punkt.
Vi havde læst i bogen og forsøgt at bestille billetter til kabelbanen, som kunne tage os helt op til vulkanen top, men teknikken drillede så vi var ikke sikre på at bestillingen var gået igennem. Vi kørte mod toppen alligevel.
Mutti var så sej som chauffør på de stejle, smalle og snørklede veje. Det gik bare op og op og op. Jeg sad på bagsædet og fulgte med i den smukke natur der ændrede sig i takt med vi nåede nye højder.
Endelig var vi fremme ved kabelbanens start, og det var åbenbart en populær attraktion, så det vrimlede med mennesker og biler, derfor endte vores parkering med at se sådan ud:

Vores billet bestilling var ikke gået igennem, så vi måtte vente 2 timer på at komme op med kabelbanen, heldigvis skinnede solen.
Her er lidt billeder fra området:

I kabinen blev 43 mennesker presset ind og mutti klarede turen uden at panikke!
Fra kabelbanens top kunne man gå 3 forskellige veje, men på grund af is/sne på toppen, var kun den ene åben. Det var en kort, men hård gåtur, da den høje bjergluft gjorde alting hårdere.
Deroppe kunne vi se ud over tenerife og se hen til nogle af de andre øer.
Mutti blev venner med nogle spanske vandre mænd som havde taget en længere rute og vandret i 4 timer. Vi gav dem et lift hen til deres bil, som alligevel var på vores rute ned af bjerget.
Vi kørte en anden vej ned end op, og denne vej var meget bedre, da vi næsten ikke mærkede at det gik nedad.
Vi endte dagen på en indisk restaurant i vores egen lille by, hvor vi fik super lækker mad og fik snakket tøsesnak.

Vi håber at i har det rigtig dejligt hjemme i danmark!
Knus fra de halv røde rejer, der tager endnu en dag på stranden i dag.

Idag søndag har vi gået både til højre og venstre nede ved vandet

​Der er ikke rigtig nogen strand her omkring, men masser af hoteller helt ud til vandet med svimmingpools og hegn omkring.

Dog fik vi gået på Saharas sand, det naturlige sand hernede er sort, men der er flere strande hernede, der er blevet fyldt med hvidt sand fra Sahara, og altså en lille en her ved siden af.

Da vi syntes det var frokost tid, var det kun blevet drinkstid hernede, så vi måtte vente en halv time på at kokken kom på arbejde, men han lavede dejlig indisk mad til os.

Hjemme slappede vi lidt ved poolen, men der var for blæsende, så vi gik hjem på vores egen terrasse og dasede hele eftermiddagen.