Oda skriver….

Mandag d. 13. juli.

Hej Villads
I dag vågnede vi for sidste gang i vores Sheraton suite og skyndte os op og få gratis Sheraton Club morgenmad. Vi nåede det lige inden den halv sure hotel dame kom og smed maden ud. Efter det gik vi ned på værelset og brugte lidt for lang tid på at gøre os klar.

Så kørte vi i bil til Michael’s (en butik mor havde ønsket hjemmefra). Det var ligesom Panduro Hobby bare meget større. Mor var lidt skuffet over den, men Rigmor var glad og købte fedtefarver, malebog og børne lav-selv-armbånd. Så skulle vi lige tjekke Taco Bell ud, som var Rigmors favorit fastfood sidst vi var i USA. Hun ville dog ikke havde noget og spise efter hun har prøvet Chipotle Mexican grill restauranten som er meget mindre junk food agtig.


Så kørte vi ind til Washington, hvor far og jeg spiste burger & pomfritter på Five Guys. og Rigmor fik bland selv salat fra et andet sted.

 

Sodavandsmaskinerne på Five Guys burgerbar

 

Rigmor og Alex ville ikke have burger…..pomfritterne kunne de dog godt køre ned….

Derefter kørte vi på Arlington Cemetery, som er verdens største militærkirkegård (lige noget for far). Først gad os piger ikke rigtigt, men så gik vi med alligevel. Det gjorde meget stort indtryk mig Rigmor og jeg, fordi der var flere tusinde gravsten. de var alle sammen hvide og stod i rækker på rækker på rækker. Ligemeget hvor du kiggede hen var der bare flere!!! jeg synes det var meget ubehageligt og tænke på at hver eneste sten var et menneske som var død og at årsagen til at de var døde var krig.

 

Arlington Cemetery, hvor 400.000 ligger begravede som har “Served the Nation” inklusive ægtefæller og børn.

 

Udsigten fra kirkegården ind til Lincolm Memorial og Washington monumentet inde bagved – det hele ligger flot på en akse

Vi var der ikke særligt længe, fordi vi piger gerne ville videre til at shopping center. Jeg havde søgt på en butik, hvor man kunne købe nogle høretelefoner som jeg gerne ville havde i fødselsdagsgave, men da vi endelig kom frem (trods vej forvirring, fordi vi ingen GPS har eller kort som fungerer) havde de ikke høretelefonerne i butikken (meget nedtur da det er mit eneste fødselsdagsønske).

Men det var ikke så skidt, at det ikke var godt for noget, fordi lige ved siden af lå et kæmpe shopping center. Hvor Rigmor og jeg hurtigt gik igang med mor på slæb. Det var en masse gode butikker, hvor jeg endte med at købe en hel masse. Det var en store shoppe dag mest for mig, Rigmor havde svært ved at finde noget hun kunne lide. Det er nu en meget god ting at havde en mor med som ikke selv gider at shoppe. Så vil hun nemlig gerne holde ens ting, tage tingene af og på på bøjlerne i prøverummet og bære poserne når man kommer til næste butik. En fantastisk dejlig service. Så god en service at jeg endte med at købe en masse ting ups….

The Fashion Center of Pentagon City – der blev shoppet i 4 timer…..

Da vi havde gået hele centeret igennem sluttede vi af på Chipotle (vores nye yndlings og sunde fastfood kæde) gik vi ud til hovedindgangen hvor far kom og hentede os i bil. (Han havde nemlig spist varm yoghurt med blåbær til aftensmad).
Så kørte vi mod hotellet lidt uden for centrum af Washington – det hedder Howard Johnson Inn. Det gik for en gangs skyld hurtigt fordi vi ikke kørte forkert. Nu ligger jeg og skriver mens Mor og Rigmor sover og far ligger med hans mobil.
Hilsen Oda

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *