Idag var så dagen hvor vi skulle cykle i central parken, men først skulle vi have noget at spise. Rune havde købt skyr og brombær i vores lokale økologiske døgn deli, så han blev på hotellet mens vi piger lige ville gå ned til nærmeste bager. Men bagerne både i Chinatown og Little Italy, sælger kun kager……. Så vi måtte helt op på grænsen til SoHo, hvor vi fandt den lækreste – og dyre cafe. Vi var så længe væk at selv Rune blev træt af at vente på værelset. Vi mødte han nede i hotellets indgang, hvor han var på vej ud og lede efter os.

Vi skulle som sagt cykle, men jeg var lige ved at gå kold på projektet inden start. Synes ikke rejselighter havde forberedt sig ordentligt, ingen tog beslutninger, vores kreditkort virker ikke i hæveautomaterne og det er stadig meget meget varmt. Efter langt tids traven blandt mange mennesker, fandt vi endelig den cykeludlejning vi var mest trygge ved. Vi fik lejet cykler og kom afsted – Oda og jeg på tandem, fordi hun ikke var tryg ved at skulle cykle i trafikken.

At cykle i central parken var dog lidt skuffende. Der er en fast rute, rundt langs kanten, i en retning at køre på. Så der var ikke meget at se, når man var der på den måde. Vi fandt en smutvej til Hudson River og der var lidt bedre og køligere dernede. På vejen tilbage kom vi lige forbi Apple’s flagskibs butik på fifth avenue. Selve butikken ligger under jorden og indgangen er en stor glasterning med et æble i.

Ret flot og fyldt med kinesere der står i kø for at komme ind. Så skulle vi bare tilbage til cykel udlejningen. Men min lunte var kort, havde ikke fået andet end vand siden morgenmaden for 5/6 timer siden. Men efter en cola og en crossant gik det hele meget bedre.
Oda er den der har regnet det hele ud. Hun har lister over de ting hun gerne vil, kan finde vej og har altid noget lige i nærheden hun gerne vil, og så har hun observeret at hver gang vi er i kvarterer med mange mennesker, bliver vi på skift sure og irritable.
Dagens restaurant på listen viste sig at ligge 10 min. gang fra vores hotel, men der var alt optaget så vi fandt en super lækker bland selv salatbar lige ved siden af. Check selv http://sweetgreen.com.


Og efter en lille opvej gemmen Chinatown – som faktist er ret stor, lavede jeg klassikeren på hotellet. Skal bare liiiiiige ligge i 5 min. på sengen. Vågnede først flere timer efter, hvor de andre havde underholdt sig med karbade med sæbe bomber og alt muligt andet.
De kærligste hilsner fra Moar

Ja hvad sker da for de sommer temperaturer I har 🙁
iphones er lidt billigere herovre – men mange ting er ikke særligt billige mere efter $ er steget 1,25kr i forhold til da vi var i Florida i 2012. Og priser på hotel og billeje i New York området er ret høje.
Hils Gilbert!
KH Rune