I dag var det så Runes tour til at være rejseleder. Efter morgenmaden gik vi langt og varmt gemmen byen for at finde en Metro der passende kunne køre os til New York Highlines. Som er resterne af en gammel tog højbane – altså uden tog, som har stået ubrugt siden en gang i 80’erne. Den er blevet lavet om til gangsti med grønt i siderne.
Og indimellem installationer af forskellige kunstnere. Bla. Olafur Eliasson fra Danmark der havde lavet en “vær med til at bygge flere skyskrabere” af kun hvide LEGO klodser og en der hed “Min mor drikker pepsi” som var en masse sodavands dåser støbt i beton.
På vej derud mødte vi den sødeste gamle mand, der bare gik rundt med sin cykel og anbefalede steder til turisterne. Han mente bestemt vi skulle se Chelsea marked, som egentlig er et shopping center men meget fint sat op, arrangeret og indplanteret i bygningerne fra det gamle kødmarked.
Det har været mega varmt i dag. Og du kender jo reglerne “de fede må svede og de svage må dø”. Men vi sveder med anstand og deler vifter og klude med isterninger, som vi stjæler på burgerbarerne. Men Rune kæmper. Han har brandsår fra bjørneklo med hjemmefra på begge underarme og må gå med langærmet, men han piver ikke.
Efter touren på highline var det tid til frokost. Idag blev det mexicansk på Chipotle Mexican Grill….. Rigmors nye bedste madven – TacoBell er ude i kulden.
På de fleste spise og kaffe steder er der internet, så under frokosten fandt Oda ud af at vi kun var et par blokke fra Moods. Som er en KÆMPE stofbutik i 4 etager på 3. sal lidt nede af en gade. Men super kendt bla. Fra et TV program Rigmor ser. Hvis man ikke som os havde den præcise adresse, havde vi vidst aldrig fundet det. Indgangen ligger på 3. sal i en alm. opgang hvor der bare hænger en lille navnetavle. Elevatordrengen var dog ikke i tvivl. – alle skulle til 3. sal. Og selv om det var så stort og kendt var det helt ned på jorden deroppe.
I indgangen sad Meg og passede på folks tasker. Der var musik i højtalerne og hun kan alle sangene. Og så er der stofferne! Der er så meget at du ikke drømmer om det. Lange gange med reoler fra gulv til loft, stabler på gulvet og i 4 etager. Fuldstændig umuligt at overskue. Da Vi havde trasket det hele i gennem og købt lidt småting var Rune blevet væk. Hans taske var dog stadig hos Meg, så han kunne ikke være langt væk. Vi ventede…..
Så fik Oda den smarte ide at få personalet til at kalde ham over højtalerne, og selv om den søde mand var rigtig god til at sige Larz Rune, dukkede han ikke op. Og selv om jeg fik lov at sige: “Lars Rune, det din søde kone der kalder, vi er klar til afgang” i højtaleren, dukkede han ikke op.
Nu var det halve af personalet indvolveret i hans forsvindings nummer. Oda prøvede med en sms. Jo jo, han sad skam på en café et par blokke væk og hyggede sig på toilet med netadgang. Så da han endelig kom, stod vi og personalet som en lille klappende velkomstkomite, og Rune blev for en gang skyld lidt flov.
Hvad vi andre så i mellemtiden var gået glip af var den lovede regnbyge, men vi glædede ud til at møde en lidt friskere by når vi kom ned. Men der blev vi skuffede, det var nærmest endnu mere varmt end før regnen. Heldigvis er der aircon i næsten alle butikker og heldigvis for Rigmor og jeg, var vi nu i Garnet distrikt. Stoffer og sytilbehør i hver anden butik. Lidt kedeligt for de to andre.
Nu var vi så ret tæt på Time Square, hvor der intet sker ud over der er mega mange mennesker.
Så efter en tour i M&Ms shop, sammen med alle de andre turister, skyndte vi os ned i metroen og hjemad til det stille og rolige SoHo, hvor Rune lige skulle i Apple Store og hente Lille Ip’s nye flyverdragt og Oda lige skulle i endnu en makeUp butik. Så traskede vi hjem til vores lokale økologiske-døgn-deli og købte natsalaten. Så var det tid til Æ.S.S
De kærligste hilsner fra Moar.