Så er vi tilbage i New York!

Fredag 17. juli

Hej Villads.
Hvilket betyder at turen er ved at være slut og at vi snart skal ses igen, det glæder jeg mig til. Jeg ved at du, som jeg, holder af hverdagen.

Dagen i dag har været varm og windy. Vi startede dagen med en dejlig, men også noget dyr morgenmad. Vi havde misforstået hotellets morgenmadspolitik og mødte op i den fine restaurant og tog for os af retterne. Pludselig kom tjeneren og smed en regning på 47 dollars, ca. 315 kr, på bordet, så var maden pludselig ikke så lækker og vi skulle have spist noget mere.

Efter morgenmaden tog pigerne en tour i hotellets pool, og legede med Runes nye GoPro kamera, der kan filme under vand. Mens jeg sad ved siden af og strikkede.

Første punkt på dagens program var et stort Outlet – Jersey Shore Premium Outlet – som Renke havde fortalt os om.

 

Shop till you drop – selvom det var Far der købte mest….

Runes hjemmelavede GPS drillede lidt, så vi var lidt længe om at finde det. Stedet var stort men ikke så Outlet agtigt som jeg havde håbet. Bare alle de samme butikker vi har set alle andre steder, blot med en lille smule udsalg. Men det par Converse sko jeg havde kigget efter hele touren, stod og ventede på mig, og Rune og Oda kan altid finde noget tøj og Make Up som vi andre synes de har fuldstændig magen til derhjemme. Men jeg har dog også et par Converse eller ti i forvejen.

Næste punkt på dagsordenen var en tur på stranden, først skulle vi dog lige have noget at spise. Pigene og jeg fik igen igen igen mexicansk og Rune fik burger på Five Geys.

 

Her spiste pigerne frokost…..

Og vi skulle også lige tjekke et par stykker Target på vejen, så klokken blev 16.30 inden vi kom hen til stranden i Asbury Park. De fleste veje der ender ved stranden er lukkede for offentligheden, men vi fandt en lang strandpromenade, fyldt med butikker, cafeer, vandlegeplads, betalingsparkering og udendørskoncert.

 

Vejen ved strandområdet i Asbury Park

Desværre havde livredderne fri kl. 17 og så var det forbudt at bade. Rune og pigerne fik dog taget en god lang dukkert. Det var som sagt ret blæsende i dag, så efter et par timer pakkede vi sammen igen. Det sjoveste var da der kom en lille flyver med et banner bagpå, hvor Joe friede til Samantha, og hele stranden ventede på Samanthas svar. Men enten var hun gået hjem eller havde fundet en anden, for ingen piger sprang op hylede og efter en 7/8 rundflyvninger slap Joes tålmodighed eller brændstoføkonomi op og maskinen forsvandt.

 

Intet slår en badetur om sommeren!

 

Man må kun bade indenfor et afmærket område og når livredder er på vagt……de går jo op i sikkerhed herovre…

Vi kørte mod New York og fandt vores hotel i Brooklyn eller Bronx eller Hobokken. Jeg kan ikke holde rede i det. Nok også fordi jeg ikke hører efter. Men vi er på et hotelværelse og alt er som det plejer. Jeg er vågen – de andre sover, her er plim varmt og aircon larmer som en helikopter. Må endnu en gang takke apple for lille Ip og vente på at øjet eller armen bliver træt.

De kærligste hilsner fra Moar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *